I mange sociale NGO’er bliver dokumentation og dataregistrering stadig set som en administrativ opgave, der tager tid fra kerneindsatsen. Men i praksis er det blevet en strategisk nødvendighed.
Stigende krav og nye forventninger
Kravene til dokumentation er steget. NGO’er skal ikke kun kunne beskrive deres arbejde, men også i højere grad kunne vise, hvem de hjælper, hvordan indsatserne udvikler sig, og hvilke resultater der skabes. Det stiller større krav til, hvordan data bliver registreret og brugt.
Værdien af data opstår dog ikke bare ved at samle information ind. Den opstår, når registreringen gør det muligt at arbejde mere kvalificeret med indsatsen i hverdagen. Data kan blandt andet bruges til at skabe bedre overblik, styrke faglige vurderinger og give et mere solidt grundlag for dialog med fonde og samarbejdspartnere.
Meningsfuld og ansvarlig dataregistrering
Det kræver samtidig, at registreringen er relevant og meningsfuld. Hvis medarbejdere oplever, at de dokumenterer for systemets skyld frem for for indsatsens skyld, mister arbejdet hurtigt værdi. Derfor handler god dataregistrering ikke om at registrere mest muligt, men om at registrere det rigtige.
For sociale NGO’er er dette også tæt forbundet med etik, jura og datasikkerhed. Mange arbejder med mennesker i udsatte positioner og håndterer følsomme oplysninger. Derfor skal dokumentation ikke kun være brugbar, men også ansvarlig.
Fra mere til bedre registreringer
Det næste skridt for mange organisationer er derfor ikke mere registrering, men bedre registrering. Registrering, der understøtter medarbejdernes arbejde, styrker organisationens viden og gør det lettere at dokumentere indsatsen med kvalitet og sammenhæng.
Hos SafeJournal er det netop denne dagsorden, der er i fokus i al den systemudvikling, vi laver: hvordan sociale organisationer kan arbejde med data på en måde, der er fagligt meningsfuld, juridisk ansvarlig og strategisk anvendelig.
